Åbne døre i Vejle og omegn

I den kommende weekend afholdes den årlige kunstrunde i Vejle og omegen, hvor jeg sammen med 29 andre kunstnere holder åbent hus fra kl. 11:00 til 16:00 både lørdag og søndag.

Jeg inviterer på en kop kaffe eller the med lidt sødt, en snak om mine billeder, om processen og om tankerne bag det hele.

I de forløbne tre måneder har jeg deltaget i et kursus med den anerkendte amerikanske kunstner Nicholas Wilton og hans team, og jeg glæder mig til at fremvise den serie af billeder, som jeg har fået malet, mens jeg har fulgt undervisningen.

Du kan finde information om deltagere m.m. på åbnedøre-vejle.dk

Velkommen!

Tirsdag d. 29 maj 2018.